Arrangementer

Første ARRANGEMENT i 2024

 

Fredag den 24.5.2024 kl. 15:00

 

Foreningen Livet i Skov og Natur arrangerer en eftermiddag i selskab med arkæolog, museumsinspektør Jesper Langkilde.

 

Emnet er: Guldfundet ved Rye Kirke

 

I december 2020 gjorde to frivillige metaldetektorførere et spektakulært skattefund af metalgenstande fra middelalderen på marken vest for Rye Kirke. Fundet omfattede omkring 80 genstande af både guld, sølv og kobber, hvilket i sig selv var usædvanligt. Men også fundstedet vakte opsigt. Fundet blev nemlig gjort nær et gammelt udgravningsfelt, hvor Roskilde Museum i 1988-89 udgravede bygningslevn af en stormandsgård fra middelalderen – forgængeren til den nuværende Ryegaard. Selvom man dengang konkluderede, at der formentlig ikke var mere at finde, har nye udgravninger omkring skattefundet i 2021, 2022 og 2023 vist, at gården har været en del større end hidtil antaget.

 Vi mødes ved Rye Kirke og her fortæller Jesper Langkilde om udgravningerne.

Efterfølgende kører vi i egne biler til Trætophytterne (se vejbeskrivelse). Her 6 m over jorden fortsætter arrangementet med fortællingen om resultaterne af de arkæologiske undersøgelser.

Prisen for arrangementet er kr. 100,00 for medlemmer af foreningen og kr. 150,00

for ikke medlemmer. Der er plads til ca. 20 deltagere.

Tilmelding sker på foreningens hjemmeside www.livet-i-naturen.dk nedenfor.

Betaling til Mobile Pay Box 4203DP

Medlemskab koster kr. 50,00 pr. år og man kan ligeledes på hjemmesiden tegne medlemskab under: Bliv medlem.

 

Vejbeskrivelse til Trætop Hytterne: Kør efter Elverdamsvej 186, 4070 Kirke Hyllinge.

Drej ind ad markvejen umiddelbart syd for Ejby. (Der står Agersøgård Børnehave på skiltet).

Parker ved den faldefærdige lade og derefter går vi i samlet flok de ca. 300 m til hytterne.

 











ARRANGEMENTER gennemført I 2023 


1.  Et liv i harmoni med naturen, oplevelser og jagt i hele verden.

Foredrag af to af Danmarks mest berejste nulevende personer:
Natur fotograf og skribent - Thomas Lindy Nissen
Jæger - Jens Kjær Knudsen.


2.  En svampetur med en godkendt svampeguide.

Turen blev gennemført fredag den 22. september i Bidstrup Skovene. Turlederen var Kirsten Nordholm, som er medlem af svampeforeningen og har foreningens diplom i svampekendskab.


 
 
 
 
 
 

TILMELDING TIL AKTIVITET